–Måske lægger du ikke mærke til det i hverdagen.
Men langt de fleste af os bor rent faktisk i huse, hvor træ spiller hovedrollen på materialesiden. I Danmark består størstedelen af vores samlede bygningsmasse af byggeri opført før 1960. Ofte blev det bygget med træ i de bærende konstruktioner.
22. april 2025
Sådan siger Thue Borgen Hasløv, arkitekt og partner i arkitektfirmaet C.F. Møller Architects.
På WoodHub har han været en del af ledelsesholdet sammen med de øvrige tegnende arkitekter, og han har taget del i forberedende workshops, tilbudsfase, projektering og selve udførelsesfasen.
Så han må være klædt godt på til at fortælle, hvad de kommende 1.600 brugere af WoodHub kan se frem til, når Bygningsstyrelsens ambitiøse kontorhus midt i Odense bliver taget i brug til sommer.
–Som bruger skal du glæde dig til at møde et træhus, der takket være materialevalget spiller godt sammen med de skiftende årstider. Huset kan ånde og skaber et indeklima, som mange af os er vokset op med. Det grundlæggende materiale i de fleste af de huse, vi bor i, er jo træ. Husene har blot forskellige beklædninger, som dybest set er begrundet i, at husene står ude om natten, siger Thue Borgen Hasløv, mens han lægger relevante skitser frem på skrivebordet.
Stor teknisk fleksibilitet
Han fremhæver, at huse, der rummer meget træ, uden videre kan tåle at blive ændret på – mere end en gang.
–Men for et byggeri opført med sandwichelementer af beton er det jo helt anderledes. Her kan du ikke ændre på ret meget uden at ødelægge husets statiske system. Bygger du i træ, er du meget mere frit stillet, siger Thue Borgen Hasløv.
–Vi kan se, at nogle af de perioder i arkitekturen, der er mest udsatte for ikke at kunne transformeres, er dem, hvor man har udført nogle tekniske bindinger i huset, som gør, at det ikke kan bygges om. Du har simpelthen ikke pladsen til at etablere føringsveje til installationer for moderne byggeri. Det gør det svært at transformere fx betonbyggeri fra 80’erne. I modsætning hertil har WoodHub en stor teknisk fleksibilitet, som sikrer en enorm levedygtighed for fremtiden, understreger han.
Belægget for stor teknisk fleksibilitet skal findes i de to konstruktionsprincipper, men før Thue Borgen Hasløv giver en gennemgang, slår han et slag for fleksibilitet som udbudskrav.
–Nogle bygninger kan ikke udvikles videre. De når et punkt, hvor de er bygget for effektivt i forhold til den tid, de er bygget i. Det gør, at vi står fait accompli med en bygning, hvor det eneste, du rigtigt kan, er at pille den ned og starte forfra. Det harmonerer jo ikke med den tid, vi lever i, hvor ressourcebevidsthed er et paradigme, vi skal love hinanden. Derfor er det vigtigt, at bygherrer tænker fleksibilitet ind i kommende udbud. Vores bygninger skal kunne mere end kun den ene funktion, bygningen er tænkt til i dag. Ellers risikerer vi med 00’ernes arkitektur, at vi står samme sted om 40 år.
To konstruktionsprincipper
C.F. Møller Architects har i tæt samarbejde med NCC og de rådgivende ingeniører fra Artelia brugt forskellige greb for at nå frem til den version, WoodHub fremstår i.
–Arbejdet kan nærmest betragtes som en matematisk øvelse. For at vi kan give bygherre mest mulig værdi for den investering, der er i ejendommen, skal vi tænke klogt i projektet. Hos C.F. Møller har vi brugt vores grunddata og erfaringer fra andre projekter i arbejdet med det specifikke rumprogram, Bygningsstyrelsen ønskede sig på Lerchesgade. Vi fokuserede på konstruktionsprincipper, volumen og dybde for at optimere på de rammer, byggeprogrammet sætter.
Resultatet blev to forskellige konstruktionsprincipper, som forenes.
–I MeetingHubben er der større afstand mellem søjlerne. Det giver en oplevelse af et luftigt hus. På kontorfløjene står søjlerne derimod tættere, så vi kan spare bjælkerne væk. Konstruktionsprincippet består udelukkende af søjler og etagedæk, som giver stor fleksibilitet, når vi taler om de tekniske føringer, fordi vi ikke har bjælker, der skærer installationsføringsvejene over. Det statiske system giver dermed et optimeret snit op igennem huset. Netop det forhold gør det muligt at op- og nedskalere den enkelte styrelses behov for plads, forklarer Thue Borgen Hasløv.
For ham repræsenterer konstruktionsprincipper den tekniske side af det at være arkitekt, hvor han i sit arbejde kan finde stor glæde i en detalje, der løser noget teknisk samtidig med, at det sparer penge og ressourcer. Som det er tilfældet på WoodHub.
Funktioner og haverum
–WoodHub er et stort hus og en vigtig bygning. Både i Odense men også nationalt i forhold til måden, Bygningsstyrelsen gerne vil samle de statslige institutioner. Det gælder både kravet til de mere lukkede funktioner for de statslige arbejdspladser samt kravet til de mere borgevendte funktioner, som henvender sig til by og nabolag.
–WoodHub er derfor tænkt som en bygning, der skal kommunikere bredt. Den ligger godt placeret i sit område og indpasser sig på fornem vis i højde og bredde. Det gælder også måden, bygningen viger tilbage og giver plads til møder i det grønne for både brugere og forbipasserende.
WoodHub får to gårdhaver, Østhaven og Vesthaven, der adskiller sig fra hinanden i deres funktion og karakter. Vesthaven har offentlig adgang og åbner sig som en skærmet oase, der inviterer byen indenfor. Østhaven er husets hemmelighed med en beskyttet grøn mødezone for husets brugere. Haven fremstår frodig og inviterende.
Intim rummelighed
–Jeg tror, brugerne vil opleve WoodHub som en bygning, der er meget velkommende. Selve rummeligheden i foyeren er anderledes end den, man ofte oplever i andre kontorbygninger, hvor det meget handler om det imposante atrium med den store fortælling om selve virksomheden. På WoodHub vil du i stedet møde en mere intim rummelighed med stor relation til udearealerne og byen. Går du fra foyeren videre til MeetingHubben, vil du som bruger opleve en nedskaleret fortælling, som afspejler styrelsernes omskiftelige liv. Det forsøger vi at afspejle i MeetingHubben, som består af dobbelthøje zoner, der interlocker som en musetrappe op igennem huset. Dette designgreb skal gøre det muligt, at styrelserne kan mødes på tværs i sociale sammenhænge i en mindre skala.
Hus med identitet
Funktionalitet har hele tiden været omdrejningspunktet i arbejdet med at tegne WoodHub.
–Huset er simpelthen født af et ønske om funktionalitet, og vi har som tegnestue en lang tradition for, at funktion og den arkitektoniske fortælling går hånd i hånd. Forhåbentlig møder brugerne det designparameter, der består i, at alle arbejdspladser skal være gode arbejdspladser. Bortset fra bord og stol skal der være dagslys og et behageligt termisk indeklima. Akustik, støj og miljøpåvirkning spiller også ind. Alt i alt gør de tekniske krav det til en kompleks øvelse at sikre, at alle arbejdspladser er lige gode. Samtidig skal arbejdspladserne også have en identitet. Ingen ønsker jo at være knyttet til et samlebånd, hvor arbejdspladserne er ens hele vejen rundt, som Thue Borgen Hasløv udtrykker det.
–Arkitektonisk har vi lagt vægt på, at der kommer afbrydelser i de forløb, der tegner sig. Fx opererer vi med dobbelthøje rummeligheder i forbindelse med en trappe, der forbinder to kontoretager. Vi har også prioriteret uformelle zoner, hvor man kan mødes med kolleger i en mere afslappet kontekst. Det er kort sagt et spil med mulighedsrummet, når man formgivet et kontorhus. Der skal være plads både til fordybelse i arbejdssituationen samtidig med, at der er plads til uformelle møder, hvor man også kan mødes på tværs af styrelserne, tilføjer han.
Duft af træ
–Samlet set har vi som arkitekter lagt vægt på, at brugerne skal opleve WoodHub som et træhus, derfor har vi byggeteknisk arbejdet for mest mulig eksponering af træ. Visse steder har vi ikke kun en blottet konstruktion, vi har også valgt at beklæde lofter med trælameller, så man får en fortættet følelse af at opholde sig netop i et træhus. At man befinder sig midt i et stykke helt enestående og dansk arkitekturhistorie, konkluderer arkitekten.
Afspejler fremtiden
–Jeg glæder mig til at møde de kommende brugere og se dem opleve huset for første gang. De kommer fra et liv i dag, hvor de er fordelt på forskellige lokationer i byen. De sidder forholdsvis centralt i byen, men de sidder ikke sammen. De er spredt ud på hver deres identitet, hvor nogle bygninger kan være fantastiske og andre er noget andet. Nogle bygninger er fleksible og andre er ufleksible i en grad, der gør, at de ikke kan leve op til det, de ønsker.
–Når de rykker ind på Lerchesgade 35, håber jeg, at de vil møde en bygning, som er velkommende og rummer muligheden for det store fællesskab og giver en intim rumlighed.
Sidst men ikke mindst.
–Set med branchebriller håber jeg, at brugerne glæder sig til at være nogle af de første i Danmark, der flytter ind og får en hverdag i et hus, der byder på noget så fremsynet som det, Bygningsstyrelsen har bedt os om at tegne her. Det er i min optik et privilegium at arbejde i et hus, der på den måde afspejler fremtiden, slutter Thue Borgen Hasløv.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.
Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT