Nedrivning og genbrug kan sagtens gå hånd i hånd. Det viser Bygningsstyrelsens erfaringer fra arbejdet med at rive SKATs udtjente bygninger på Lerchesgade i Odense ned.
4. oktober 2024
–Faktisk har vi genbrugt og genanvendt mere, end vi forventede, siger Kristian Fuglsang, projektchef i Bygningsstyrelsen. Han gør status, mens arbejdet med at opføre det statslige kontorbyggeri WoodHub så småt bevæger sig ind i slutfasen.
–Ganske vist stødte vi undervejs på et par overraskelser. Fx viste det sig, at der var mere asbest og pcb i bygningen end forventet, og det påvirker selvfølgelig graden af det, vi kan genbruge i oprindelig eller bearbejdet form. Vi ønskede blandt andet at genanvende et antal betonplinte til cykelparkering på terræn, men der var så meget pcb på dem, at vi ville ødelægge overfladerne på dem, hvis vi rensede dem. Og så kan en plint ikke holde til det skiftende danske vejrlig, forklarer projektchefen.
Han fremhæver til gengæld, at langt hovedparten af den gamle beton fra SKATs bygninger er brugt på nye måder på WoodHub.
–Vi har knust betonen og genanvendt den på forskellig vis, tilføjer han.
GENANVENDELSE I BYGGERIET
Genanvendt materiale i byggeri er materiale, der er blevet behandlet eller forarbejdet, så det kan bruges på ny i en anden form eller funktion. Det betyder, at materialet typisk brydes ned til råmaterialer, som derefter kan indgå i nye produkter. Fx kan nedbrudt beton genanvendes som fyldmateriale. Her sker der altså en proces, hvor materialet ændres fysisk eller kemisk, før det bliver brugt igen.
GENBRUG I BYGGERIET
Genbrugt materiale refererer til materialer eller komponenter, der bruges direkte i deres oprindelige form uden væsentlig forarbejdning. Det kan være døre, vinduer, bjælker eller mursten, som fjernes fra en bygning og genbruges i en anden, som de er. I dette tilfælde forbliver materialet intakt, og det får blot en ny anvendelse uden at blive omdannet til noget andet.
Det præcise snit
–Takket være vores forundersøgelser kendte vi risikoen for, at ikke alt kunne genbruges. Skulle vi have kortlagt alle risici, ville det kræve enorme mængder af tid og ressourcer. I stedet lagde vi os fast på et snit, et gennemsnit om du vil, og det viste sig, at det var et ret præcist snit. Ikke mindst fordi vi opdagede langt de fleste faldgruber, og det, der så kom lidt bag på os, lå faktisk inden for skiven i forhold til, hvad forundersøgelserne havde vist. Vores snit var spot on, vurderer Kristian Fuglsang.
Slidte bygninger
Han er tilfreds med, at Bygningsstyrelsen besluttede at rive SKATs bygninger i Odense ned, da bygningens tilstand samt styrelsernes krav og ønsker til husets funktioner ikke kunne forenes.
–Bygningerne var slidt ned, og det havde krævet et utal af kompromisser at renovere dem, og bygningerne var aldrig blevet helt tidssvarende. Sådan noget som indeklima, fleksibilitet og loftshøjde har brugerne forventninger til – forventninger, som man ikke havde for fx 40 år siden. Renovering ville i tilfældet Lerchesgade blive dyrere end at bygge nyt. At vi så ender med at bygge et hus med bærende konstruktioner af træ, fuldender jo blot billedet af, at WoodHub kan noget helt særligt, som brugerne kan nyde godt af i mange, mange år, siger projektchefen.
Bag fliserne
Når Kristian Fuglsang ser tilbage på arbejdet med WoodHub, fremhæver han vigtigheden af at prioritere samarbejdet med nye eksterne aktører endnu højere i fremtidige træbyggeriprojekter, fordi træ og dertilhørende byggemetoder kræver, at man bryder med vante arbejdsgange. Projektets ambitiøse mål og anvendelse af nye materialer har resulteret i en stejl læringskurve, der har givet værdifuld erfaring, som vil blive brugt i fremtidige projekter.
–Generelt vægter jeg forundersøgelser meget højt. Hvor skal man grave med skeen i en eksisterende bygning, før ens overblik er godt nok? Graver vi for dybt, bruger vi måske for mange ressourcer på noget, vi blot skulle have ladet ligge. Graver man for lidt, renoverer man måske noget, der havde været bedst tjent med at blive revet ned. Du risikerer jo at pille fliser ned, mens du opdager, at der er asbest inde bag ved. I et sådant tænkt tilfælde løber udgifterne jo helt og aldeles løbsk.
–Dertil kommer, at en renovering af fx bygningerne på Lerchesgade jo havde betydet, at vi ikke kunne udnytte selve byggegrunden på samme måde, som vi gør nu – ikke mindst set i forhold til WoodHubs meget centrale placering i Odense. Kort sagt: Havde vi ikke bygget nyt, havde Lerchesgade rummet langt færre arbejdspladser og dårligere forhold for dem, der skal arbejde på adressen, vurderer Kristian Fuglsang.
Bygningers levetid
–Alt i alt viser forløbet omkring Lerchesgade os, at hvis man træffer velovervejede beslutninger, så kan det give særdeles god mening at rive ned. En renoveret bygning får ikke lige så lang levetid som en ny bygning får. Når man ser på bygninger, kigger man typisk 50 år frem. Ser man derimod 100 eller 150 år frem i tiden, så er det langt mere rentabelt at drifte en ny bygning frem for en renoveret, forklarer projektchefen.
–Konkret kan det fx betyde, at når der står noget tilbage fra en eksisterende bygning efter en renovering, så står man måske 50 år senere og er nødt til at lægge et helt nyt tag på bygningen.
Projektchefen tilføjer, at et nyt byggeri som WoodHub konstrueres på en måde, hvor man tænker langsigtet fra begyndelsen. Genanvendelse og genbrug af materialer efter byggeriets levetid er integreret i planerne fra start, hvilket sikrer, at det i fremtiden, når byggeriet er nedslidt, vil være nemmere at genbruge materialerne, end det er tilfældet med nedslidte bygninger i dag.
Etaper eller lagkage
Kristian Fuglsang slutter sin status over byggeriet på Lerchesgade med at fremhæve den proces, som totalentreprenøren, NCC, valgte at følge.
–WoodHub opføres i etaper. Det betyder, at man konstant kan tage læring fra én etape med videre til den næste, og det giver god værdi for hele projektet og for alle involverede. Mange gange bygger man i noget, jeg vil kalde hele lagkager, og det betyder, at den læring, man får på en byggeopgave først vil kunne bruges på den næste byggeopgave. Byggeri i etaper er langt bedre, fordi man lærer undervejs, slutter Kristian Fuglsang.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.
Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT og Dansk Dronenetværk // Dronefoto: Rasmus Johan Olsson og Rasmus Wittendorf Jensen / NCC og Dansk Dronenetværk