Snart forsvinder SKATs bygning på Lerchesgade 35 i Odense. Den rives ned bid for bid. Fagfolk kalder det nænsom nedrivning.
20. februar 2022
Arbejdet med at rive ned slutter til maj. Herefter ser en ny byggeplads dagens lys, og det bliver en af de mere opsigtsvækkende: Bygningsstyrelsen opfører et såkaldt kontorknudepunkt af træ på hele 31.000 kvadratmeter med plads til 1.600 statslige arbejdspladser. NCC er totalentreprenør på opgaven, der skal samle otte statslige institutioner på adressen i 2025.
Rumdragter, sortering og genbrug
Projektets aktører har fuldt fokus på i videst muligt omfang at genbruge de materialer, som SKATs bygning består af. Men opgaven er kompliceret, for bygningen blev opført i 1975. Dengang hørte asbest og PCB groft sagt til på enhver byggeplads. I dag er materialerne bandlyste.
–Vi fjerner materialerne med stor forsigtighed, og byggefolkene på pladsen går rundt i beskyttende arbejdstøj. Flere er iklædt det, der nærmest ligner rumdragter, forklarer Aage Simonsen, produktionsdirektør i NCC. Rent praktisk er det nedrivningsfirmaet P. Olesen, som løser opgaven. NCC tager hånd om, at alt foregår så sikkert som muligt.
–Vi koncentrerer os i første omgang om at få tømt bygningen for dele, som kan bruges igen. Det drejer sig fx om døre, vinduer, toiletter, lamper, håndvaske og brandskabe. Dørene er i høj kurs, for vi taler om de relativt sjældne branddøre i træ. Dertil kommer fem pengeskabe, som SKAT efterlod, og jeg kan berolige: Skabene var tomme, siger Aage Simonsen med et smil. De mange brugbare dele pakkes ind og sættes på paller – klar til at gøre gavn et andet sted.
Vingetegl og beton tager ny form
Et særligt kapitel er bygningens tegl og beton. De røde vingetegl vil til sin tid blive udlagt i diverse bede ved byggeriet, betonbjælkerne bliver til siddeplinte i landskabet, og den resterende beton knuses og køres væk, så den kan bruges til vejbyggeri.
–Sortering er vigtig, når de få materialer, der kan, skal genanvendes. Vi har været mest spændte på tegltaget, hvor udformning med det særprægede kinasvaj gør det svært at fjerne de mange tegl på klassisk vis. I stedet blev løsningen at vælte taget ned på jorden, hvor vi sorterer teglstenene fra. Om tre år vender de retur i knust form, fortæller Aage Simonsen.
Tegl er ikke det eneste, der kræver sin plads i det nye. En stor del af husets betonsøjler og -bjælker skal genanvendes.
–Det særlige ved betonsøjlerne er, at de er malet, så de ligner træsøjler. Så du kan sige, at drømmen om synligt træ på adressen har været til stede allerede i 70’erne, siger Aage Simonsen med et smil og tilføjer, at søjler, bjælker og dæk skal renses for maling og limrester, før betonen kan genanvendes som siddeplinte eller omdannes til vejmateriale. Det gælder også asfalten, der er en attraktiv vare på genbrugsbørsen for byggematerialer.
Detaljeret materialeplan
Forurenet materiale fra SKATs bygning på Lerchesgade bliver ikke genanvendt, og sammen med nedrivningsfirmaet P. Olesen har NCC udarbejdet en omfattende og meget detaljeret plan for, hvordan materialerne skal håndteres. Gips, linoleum, jern og metal køres fx til Norrecco i Odense. Farligt affald som fx PCB afleveres hos Fortum Waste Solution i Odense, og asbest, vinyl og tungmetaller ender hos Odense Nord Miljøcenter. Materialer, som uden videre kan genbruges, bliver kørt til P. Olesens eget lager i Hovedgård ved Horsens.
Mindre spild
Mette Reffstrup er miljøkoordinator hos P. Olesen og siger uden at blinke, at perioden fra 1950 til 1975 er relativt sorte år for byggeri i Danmark – og SKATs bygning på Lerchesgade er fra netop 1975.
–Alt i alt er bygningens genbrugsandel trods alt begrænset. Ikke mindst fordi PCB har en tendens til at forurene byggematerialer tæt på. Det gælder fx nogle meget robuste limtræsbjælker. De kan ikke genbruges, fordi PCB er kommet for tæt på træet, konstaterer Mette Reffstrup.
Hun opererer med estimater, når hun fortæller om de genanvendelige og ikke-genanvendelige materialemængder, som bygningen på Lerchesgade rummer:
4.000 tons beton og 150 tons gips estimeres kan genanvendes efter miljøsanering, hvorimod 10 tons gips anses for at være forurenet. Alt vinyl, linoleum og gulvtæpper er også forurenet og kan ikke genanvendes. 70 tons træ er forurenet, mens 50 tons kan genanvendes. Asbesten deponeres.
De konkrete tal følger ved endt nedrivning, når P. Olesen med vejesedler dokumenterer affaldsbehandlingen.
–De nævnte tal minder os om, hvor mange materialer fra lidt ældre byggerier, der rent faktisk går til spilde. De nævnte materialer er så forurenede, at vi ikke kan holde dem i et cirkulært system. Men det, der kan genbruges, kører vi til vores lager ved Horsens, og via onlineplatformen Greendozer bliver de gode materialer solgt videre, så spild i byggebranchen reduceres, siger Mette Reffstrup.
HVAD ER FORSKELLEN PÅ GENBRUG OG GENANVENDELSE?
Genbrug gør sig gældende, når den samme genstand (døre, vinduer, toiletter, lamper, håndvaske, brandskabe, pengeskabe etc.) bruges til det samme formål mere end én gang.
Genanvendelse er i modsætningen til genbrug en proces, hvor det genanvendte produkt tager ny form. Eksempler er knust beton og asfalt, der bruges til vejbyggeri – eller betonbjælker som omdannes til fx siddeplinte.
LÆS MERE OM NEDRIVNINGEN:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg.
Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i første halvdel af 2025.
Tekst: Nikoline Kern og Søren Egert / NXT // Foto: Dansk Dronenetværk og Stine Skøtt Olesen / NXT