Bid for bid gennemgår Lars Ørvad, direktør i NCC Vest, det udbud, der ligger til grund for Bygningsstyrelsens ambitiøse kontorbyggeri, WoodHub i Odense.
20. december 2024
–Hvis bygherre, her Bygningsstyrelsen, ikke havde skrevet det udbud, som de gjorde, så havde vi ikke været så kompromisløse, som vi endte med at være, lyder det fra Lars Ørvad.
I skurbyen på byggepladsen på Lerchesgade midt i Odense ser han tilbage på flere års arbejde med at opføre et af Danmarks mest markante træbyggerier.
Vi ønsker træ
–Bygningsstyrelsen kom med et udbud, der ikke var til at misforstå. De bærende konstruktioner skulle være af træ. Basta. Ikke desto mindre opererede vi med enkelte stålbjælker i det første tilbud, vi fremsendte, men svaret fra Bygningsstyrelsen var ikke til at tage fejl af: Vi ønsker træ. Og sådan blev det, forklarer Lars Ørvad.
WoodHub er et fyrtårnprojekt, hvor udbudskravet om bærende konstruktioner i træ er årsagen til, at projektholdet i dag står med ny viden, der kan komme resten af branchen til gavn. I den forbindelse reflekterer Lars Ørvad over den stejle læringskurve på projektet og de mange studieture, som NCC og deres særlige korps af trækyndige byggefolk har gennemført til bl.a. Østrig.
Stejl læringskurve
–Der sker meget på fire år. I perioden fra udbud til der, hvor vi er i dag, er vi blevet langt klogere på træbyggeri og det i en grad, der vil påvirke vores tilgang til bygningsdesign for fremtiden. Vi har lært, at man i byggebranchen som helhed skal bruge træ dér, hvor det giver mest fornuft og værdi. Det kan virke modstridende at fremhæve knudepunkter og bjælker i stål, når vi taler for mere træ i byggeriet. Faktum er, at der er forskellige materialefordele, som vi skal udnytte, hvis vi vil bygge mere med mindre. Udfører vi søjler og bjælker i træ, bliver dimensionerne større, da træ ikke har samme styrke som stål. Derfor kan det i ressourcemæssigt øjemed være formålstjenligt at prioritere stål de steder, hvor forskellen i masse gør, at vi reducerer forbruget af træ markant. Betyder det, at vi vil se flere hybridprojekter frem for det, vi i dag kalder et ægte træbyggeri? Ja, det gør det nok, men det ændrer ikke på, at ressourceforbrug er vores pejlemærke for et lavere klimaaftryk, konkluderer Lars Ørvad og vender tilbage til starten og selve tilbudsarbejdet for WoodHub.
Uden stål
–For os som totalentreprenør på opgaven er det lille kapitel om stålkonstruktionernes farvel til WoodHub meget lærerigt. Da stål blev udelukket i kraft af udbudsbetingelserne, måtte vi jo tilbage til vores arbejdskontorer og finde andre løsninger med bærende konstruktioner af træ. Det har været med til at udfordre os som virksomhed at tænke ind i løsninger, vi ved konventionelle byggerier havde løst på en anden måde, og den proces bliver man klogere af, fortæller Lars Ørvad.
Han nævner, at Bygningsstyrelsen i sin tid – allerede efter det første såkaldte forhandlingsmøde – bad NCC om at vende tilbage med løsningsforslag helt udenstål.
–Jeg mener, det var gældende for alle tre bydende, som formodes ved første bud, kom med nogle løsninger, hvor stålbjælker eller beton trods udbudskrav spillede en rolle. Det blev vi bedt om at fjerne. Da vi gik fra mødet, var det med en overbevisning om, at det var et minimalt antal af stålbjælker, der var tale om. Sandheden var, at det trods alt var blevet til godt 400 tons stålbjælker. Benspændet gik så på, at de skulle erstattes med træ. Det lykkedes, og øvelsen var vigtig læring, siger Lars Ørvad og sender anerkendende smil ud i skurbyen.
Egen produktion
Udbudskravet om de bærende konstruktioner i træ har foruden indflydelse på bygningsdesignet også flyttet NCC som virksomhed.
–Vi har som virksomhed flyttet os i en retning, hvor vi har lært vores egen produktion at bygge storskala projekter i CLT og GLT med facadeelementer i træ. En række af vores tømrere, snedkere, betonelementmontører og struktører er blevet efteruddannet i træmontage. Det har givet et reelt kompetenceløft internt i virksomheden.
En klar læring er respekten for fugthåndtering, brandkrav og lydisolering.
Tidligt involvering
En anden form for læring, han tager med sig fra WoodHub, drejer sig om, hvor tidligt i et forløb, entreprenøren, arkitekterne og ingeniørerne kommer med.
–Jo tidligere, vi kommer med, jo mere værdi kan vi tilføre et projekt. Det giver en tilfreds bygherre, en god økonomi og et forløb uden bump på vejen. Firkantet sagt går jeg ind for, at man lægger et projekt midt på et bord, og så finder man i fællesskab ud af, hvordan man løser opgaven bedst muligt. Det kræver selvfølgelig, at alle parter spiller med åbne kort i netop den fase, medgiver Lars Ørvad.
Som han ser det, har Bygningsstyrelsen vist vejen og stået fast, når det gælder WoodHub og udbuddet.
–I udbuddet for WoodHub var målet med kravet om et reelt træbyggeri at udfordre byggebranchen og blive klogere på mulighedsrummet for mere træ i byggeriet. WoodHub er Danmarks hidtil største træbyggeri, og vi har et ansvar for at dele vores viden og erfaring med træ som alternativ til beton og stål i storskala byggeri. Derfor er videndeling en konkret leverance på projektet. Det sker via nyhedsbreve, artikler, oplæg og den halvårlige avis.
Forankret i læringsprojektet på Lerchesgade slår han et slag for fremtidens hybridløsninger.
–Skal jeg spå lidt om fremtiden, tror jeg på, at vi kommer til at se flere udbud med formulerede krav til CO2 uden at diktere valg af bestemte materialer. Det bliver i stedet de bydendes opgave at finde løsninger, der lever op til kriterierne i det konkrete projekt. Det medvirker til hybridløsninger, der understøtter tanken om at anvende træ, hvor det giver størst værdi.
Behov for kustode
Alt i alt vurderer Lars Ørvad, at WoodHub har levet op til det, der var en af Bygningsstyrelsens intentioner: at fortælle om træbyggeri, landvindingerne og perspektivet.
–Interessen udefra har undervejs været så betydelig, at vi med fordel kunne ha´ haft en kustode til at vise rundt på byggepladsen. Kunder, interessenter, rådgivere og alle mulige fagligheder har lagt vejen forbi. Samtidig er der ikke den fra Bygningsstyrelsen, som ikke har været forbi. WoodHub er blevet et casestudie, som vil ændre branchen. Sådan opfatter jeg det i hvert fald, siger Lars Ørvad og nævner på falderebet, at alle omkring byggeriet på Lerchesgade har lært et nyt ord, når det drejer sig om at bygge i træ: den afgørende fugtstrategi.
–Vi kan sagtens håndtere træbyggeri i det danske vejr. Come rain, come snow, konkluderer direktøren.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.
Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT