WoodHub i Odense åbner til sommer.
Totalentreprenøren på opgaven, NCC, kan dermed se tilbage på et årelangt, historisk byggeeventyr, initieret af staten og udført af ildsjæle, der repræsenterer alt fra håndværkere over arkitekter og ingeniører til videbegærlige entreprenører.
14. april 2025
–For os markerer WoodHub, at vi er lykkedes med at tage konkurrencen op med de traditionelle byggematerialer, stål og beton, siger Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC.
–Vi ser WoodHub som en strategisk satsning, som vi indledte allerede i 2012, da vi etablerede Dome of Visions. Et træhus dækket af en transparent klimaskærm med en højde på knap 11 meter, en diameter på 21 og i øvrigt båret af et væld af tanker om alt fra ressourcebevidste materialevalg til stærkt varierede anvendelsesmuligheder. Byggebranchen bredt taget så tiden an, og først fem-seks år senere begyndte markedet at efterspørge fx kontorhuse med bærende trækonstruktioner, forklarer Martin Manthorpe fra sin kontorstol i NCC´s hovedsæde i Søborg ved København. Kontoret bærer diskret præg af noget af det, vi skal tale om: træ som materiale. Mødebordet, skrivebordet, hylder, modeller og sågar lamper er udført i træ…
Respekten for træ
–Vores interesse for træ bunder i en dyb respekt for, at træ naturligvis er et ganske andet materiale end fx stål og beton. Derfor kræver det at arbejde med træ også andre kompetencer. Det gælder alt fra design til projektering og planlægning, videre til indkøb og udførelse. De kompetencer investerede vi i internt, før vi gik i gang på byggepladserne.
–Vi etablerede for seks år siden intet mindre end et Wood Academy. Du kan kalde akademiet for en task force, hvor vi samlede 30 NCC’ere og kortlagde det eksakte behov for viden, når man nu skal bygge i træ. Vi forberedte os med andre ord på at bygge i træ, før markedet signalerede, at den vej ville det gerne gå. Undervejs blev Wood Academy kraftigt stimuleret af, at WoodHub i Odense var på vej. Projektet på Fyn blev skelsættende for NCC og alle involverede. Jeg sætter stor pris på, at det i kraft af WoodHub blev Bygningsstyrelsen og dermed staten, som blev de første til at tage det store spring ind i det, der måske viser sig som trækonstruktionernes tidsalder, siger Martin Manthorpe.
Han har mere på hjerte, når det gælder Wood Academy.
–Jeg vil kalde akademiet for en intern efterskole i forhold til at lære at bruge træ som byggemateriale. Vi fandt ind til træets DNA. Hvordan opfører det sig fysisk? Hvordan arter det sig i samspillet med traditionelle parametre som tid, pris, kvalitet og økonomi? Alt blev vendt og drejet på akademiet, og når vi taler om træ, betyder det jo også nye underleverandører og samarbejdspartnere. Via akademiet og de erfaringer, akademiet samlet set repræsenterer, fandt vi frem til de rigtige, vurderer direktøren.
NCC´s Wood Academy har besøgt leverandører i Østrig, besøgt store træprojekter i Paris og lært af eksperter fra udlandet, som har bygget med træ i store byggeprojekter gennem mange årtier. Som nordisk koncern trækker man også på de erfaringer, NCC i Norge og Sverige har gjort sig, når det gælder træbyggeri: Valle Wood i Oslo, Magasin X i Uppsala og Habitat 7 i Göteborg.
Træet og fremtiden
Han forventer, at træ som decideret konstruktionsmateriale er kommet for at blive.
–Tiden arbejder for træet. Men det betyder ikke, at træ ikke kan suppleres af noget andet. Vi kommer til at se flere og flere hybridløsninger, hvor træ, stål og beton bliver kombineret på et utal af måder. Kommer der set i det lys endnu mere træ i anvendelse, vil det være fordi, det ikke lykkes at reducere det klimaaftryk, som stål og beton sætter, siger Martin Manthorpe.
For ham at se, spiller de såkaldte LCA-beregninger en uhensigtsmæssig rolle. LCA (livscyklusvurdering) undersøger, hvordan et byggeri påvirker miljøet, og for WoodHubs vedkommende rammer LCA-beregningerne ikke helt præcist, mener direktøren for strategi og forretningsudvikling.
Martin Manthorpe blev i 2024 inviteret til den internationale konference om træbyggeri, Wood Forum Nancy, for at tale om rejsen mod dansk træbyggeri i stor skala. Martin Manthorpe fortalte sammen med Lone Wiggers, tidl. Partner i C.F Møller, om WoodHub, og projektets betydning som det første store og moderne træbyggeri i Danmark.
Træ bliver straffet i klimaberegninger
–Når vi ser på LCA-beregningen for WoodHub, så opererer beregningsmetoden jo med, at al den CO2, træet har suget ud af atmosfæren og dermed er lagret i bygningen, vender tilbage til atmosfæren om 50 år. Populært sagt bliver der sat en tændstik til byggeriet, og den CO2-udledning, der kommer som følge af det, regner man med i bygningens klimaaftryk. I min optik giver det ikke særlig god mening med sådan en beregningsteoretisk tilgang, som i øvrigt indgår i samtlige LCA-beregninger. Vi skal vægte nutidens klimaaftryk til materialeproduktion langt højere end fremtidens teoretiske udledninger. Mon ikke vi til den tid hverken brænder brugbart træ af, og i øvrigt har styr på CO2-lagring, hvis vi gør det? spørger Martin Manthorpe.
–Upfront carbon er som bekendt de udledninger, der stammer fra selve produktionen af byggematerialer, og de tal siger en masse om klimabelastning og om, hvad der nytter og hvornår. Det er i det hele taget enormt positivt, at vi nu både har fået skrappere krav til bygninger, men også indført klimakrav til byggeprocessen. Det betyder, at nutidens påvirkninger får mere vægt i det samlede billede. Hele byggebranchen skal således lære at håndtere LCA og forstå, hvordan kravene påvirker deres produkter og tjenester. I det store billede er det godt, at træbyggeri udfordrer beton og stål. Det skaber en helt ny dynamik i markedet og stimulerer hele branchen til at udvikle omkostningseffektive løsninger med langt lavere klimaaftryk.
–Vi har at gøre med et langt, sejt træk, som samtidig ikke kan gå hurtigt nok, lyder det fra Martin Manthorpe.
Ikke desto mindre er NCC næsten i mål med WoodHub.
–Vi har at gøre med et ikonisk byggeri. Trækonstruktioner i stor skala har vundet indpas og står nu som en milepæl midt i Odense.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.
Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Jonathan Grevsen, Laura Benedicte Petersen, Andrew Todd, Stine Skøtt Olesen / NXT