Det hører med til enhver professionel byggeproces, at der bliver brugt en del diesel, varme og elektricitet, og parallelt med det bliver der produceret affald.
03. februar 2025
NCC holder skarpt øje med byggeprocesser – også og måske især på WoodHub – fordi processen fortæller ganske meget om det samlede klimaregnskab på en byggesag.
Et vigtigt redskab, når en byggeproces bliver kortlagt, finder man i det, der rent teknisk hedder Den Frivillige Bæredygtighedsklasse. Den skal ses som et centralt element i regeringens forsøg på at omstille byggeriet til at gå i en mere ressourcebevidst retning.
Upfront carbon
På nuværende tidspunkt stiller Bygningsreglementet krav til en livscyklusvurdering (LCA) på byggeriet med en CO2-grænseværdi på 12 kilo CO2e/m2/år set over 50 års levetid. Der er dog den afgrænsning, at udledninger fra byggeprocessen ikke skal medregnes for nu. Selve afgrænsningen er årsagen til, at projektholdet på WoodHub har valgt at supplere kravet om en livscyklusvurdering med testkravene fra Den Frivillige Bæredygtighedsklasse.
–Jeg er meget optaget af det ressourceforbrug, som foregår, mens vi bygger, siger Anne Kold Schmidt, der er bæredygtighedskonsulent i NCC. Hun står på sidelinjen og holder øje med, at byggepladsen på Lerchesgade monitorerer og optimerer deres energiforbrug i henhold til Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, hvortil det også er nødvendigt at indsamle data og dokumentation fra alle led i værdikæden.
Rent teknisk opdeles bygningsprocessen i to livscyklusfaser, som er døbt fase A4 og A5.
–Begge faser er yderst relevante, fordi de dækker det, vi i fagsprog kalder upfront carbon. Det vil sige den udledning, som finder sted lige her og nu. I modsætning til at se på en bygnings hele livscyklus, når det drejer sig om CO2-udledning. Upfront carbon er den del af byggeriets klimaaftryk, hvor vi som entreprenører kan gøre den største forskel.
–Teoretisk kan vi godt udregne CO2-udledning for, hvad der sker, når vi skiller en bygning ad efter endt levetid. Men lur mig, om ikke vi om 50 år er blevet bedre til at udnytte ressourcerne i en bygning. Potentialet for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse vil fylde langt mere. Jeg tror på, at vi kigger ind i en fremtid, hvor træets genbrugs- og genanvendelsespotentiale kan beregnes som CO2-neutralt i livscyklusvurderingen. I mellemtiden lægger vi vores fokus der, hvor vi her og nu kan optimere og reducere, siger Anne Kold Schmidt.
Testkrav forud for lovgivning
I modsætning til Bygningsreglementet arbejder Den Frivillige Bæredygtighedsklasse med testkrav for en LCA-beregning, der medtager byggeprocessen: A4 og A5.
–Fase A4 dækker transport af materialer til byggepladsen, og fase A5 er byggepladsens ressourceforbrug, som bl.a. tæller el, varme og diesel. Ved at medregne disse livscyklusfaser i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse udvider vi perspektivet for vores LCA-beregning i den samlede livscyklus for WoodHub. Arbejdet skal synliggøre, hvad der er realistiske krav for branchen i kommende reglementer. Det bliver interessant at finde ud af, hvordan disse forhold bliver beskrevet i det kommende Bygningsreglement, fortæller Anne Kold Schmidt.
Den Frivillige Bæredygtighedsklasse bliver af Social- og Boligstyrelsen beskrevet ud fra ambitionen om at definere og tilbyde et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre byggeri efter. Om selve målsætningen lyder det, at det handler om på sigt at indføre krav til bæredygtighed i bygningsreglementet på et velafprøvet og dokumenteret grundlag og med bred inddragelse af byggebranchen.
Bredt politisk flertal
NCC’s meget konkrete interesse i alle dele af byggeprocessen tager afsæt i, at regeringen sammen med et bredt politisk flertal er enige om, at Bygningsreglementet fra 1. juli 2025 også skal omfatte den klimapåvirkning, der stammer fra selve byggeprocessen. Her skal byggeproces forstås som de udledninger, der sker, når byggematerialer og maskiner bliver transporteret, men også brændstofforbrug, affald og materialespild under byggeprocessen indgår i regnestykket.
–Næste sommer kommer der nye krav. Her skal byggeprocessen medregnes med en grænseværdi på forventeligt 1,5 kilo COe/m2/år set over 50 års levetid. Grænseværdien for byggeprocessen gælder for alle typologier, der er omfattet af grænseværdier uafhængigt af, om det er et bolig- eller kontorbyggeri, fortæller Anne Kold Schmidt.
–Det betyder, at indsatsen med dataindsamling for fase A4 og A5 skal gentages på fremtidige byggeprojekter herunder det at overholde en grænseværdi. Du kan derfor sige, at vores arbejde med Den Frivillige Bæredygtighedsklasse på WoodHub og et generelt fokus på dataopsamling har rustet os til kommende krav.
Ny beregningsmetode
–Skal vi nørde helt ud, vil jeg nævne den nye beregningsmetode. Det er et stort samtaleemne i branchen, fordi den træder i kraft næste sommer. Der bliver bl.a. indført nye emissionsfaktorer for byggematerialer og bygningernes drift. De bygger på den nuværende energisammensætning samt fremskrivninger i forhold til den forventede udvikling på fx grøn strøm.
–Derudover skal vi medregne CO2-udledningen på det affald, vi producerer på byggepladsen. Det er erfaringsmæssigt for hele branchen en af de vigtigste faktorer. Ifølge en BUILD-rapport fra 2023 baseret på måldata fra 52 byggepladser udgør byggeaffald 38 pct. af klimapåvirkningen i A5. Affaldsproduktionen medregnes ikke i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, men det bliver fremadrettet et lovkrav for LCA, siger Anne Kold Schmidt og fortsætter.
–Sidst men ikke mindst har vi indtil nu bygget vores beregninger på generisk data fra Tyskland, men vi er nu nået så langt, at vi har fået et dansk datasæt. Den nye datamodel vil få betydning for resultaterne, når den fremadrettet anvendes som beregningsgrundlag.
Byggeprocessen tæller 10-15 pct.
NCC har gennem flere år kortlagt ressourceforbruget på egne byggepladser, fordi byggeprocessen forståeligt nok har stor indflydelse på byggeriets samlede klimapåvirkning.
–Vi har indsamlet data for byggeprocessen (A4 og A5) på tre byggesager, hvor WoodHub bliver den fjerde. Dataindsamlingen stemmer overens med de krav, der gælder i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, fortæller Anne Kold Schmidt og deler en præsentation. Her bliver de tre byggesager sammenlignet med en BUILD-rapport fra 2023. Ud fra de konkrete NCC-sager, vi har kigget på, viser beregningerne, at byggeprocessen i det samlede klimaregnskab for en byggesag tæller 10-15 pct.
–Den viden har vi præsenteret for folketinget for at dele vores erfaringer forud for kommende lovkrav. Tallene viser, at vi kan være mere ambitiøse. Det er vigtigt at medtage, fordi det tæller så mange procent og samtidig er upfront carbon, siger Anne Kold Schmidt.
–Vi kan konkludere, at diesel hører til blandt de større miljøsyndere på en byggeplads. Samtidig varierer fordelingen af klimabelastningen fra sag til sag afhængig af bygningens typologi. Det vil kræve en fokuseret indsats at overholde den kommende grænseværdi på alle projekter, fortæller Anne Kold Schmidt og deler NCC’s beregning på det, hun kalder entreprenørens bidrag til klimapåvirkningen.
Dataresultater på WoodHub
NCC’s interne erfaringsgrundlag giver indblik i, hvordan de præsterer i forhold til kommende grænseværdier, og hvor det giver bedst mening at arbejde aktivt for at reducere vores upfront carbon. Også på det punkt er WoodHub et læringsprojekt.
–På WoodHub kan vi se, at vores dieselforbrug og varmeforbrug er de største CO2-syndere. Vi har indsamlet data på transporten, så vi kan medregne det i projektets endelige LCA-beregning.
–Jeg er overrasket over, CO2-udledningen for varmeforbruget er så højt. Naturligvis er træet tørt, når det ankommer til byggepladsen, men vi bruger en del varme på, at træet bliver ved med at være tørt. Byggematerialer af træ må jo ikke opfugte. Dermed ikke sagt, at varmeforbruget er højere her end på konventionelt byggeri. Var huset udført i beton, ville bygningen være mere våd, fordi elementer blot leveres hærdede men ikke udtørrede, hvorfor der skal bruges mere varme. På WoodHub havde vi derfor håbet på en større varmebesparelse, end hvad der er tilfældet i praksis. Det er vigtige erfaringer, når vi planlægger byggerier med ressourceforbruget for øje, understreger Anne Kold Schmidt.
Kina eller Norge?
–Sammenfattende vil jeg sige, at vores arbejde med Den Frivillige Bæredygtighedsklasse på WoodHub ruster os godt til at arbejde under det kommende, nye Bygningsreglement. Vores arbejde gør det også meget synligt for byggebranchen, bygherrerne, politikerne og andre interessenter, hvad det er, ansvarligt ressourceforbrug betyder, og hvor meget det fylder. Vores registreringer og hele indsats på feltet viser, at byggeriet kan gøre en forskel, når spørgsmålet om ressourcebevidsthed bliver håndteret professionelt.
Anne Kold Schmidt rammer hele situationen om CO2-udledninger fra byggeprocessen ind ved på falderebet at stille det skarpe spørgsmål.
–Stål fra Kina eller Norge? Materialevalget gør en forskel…
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.
Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT