Projektchef Kristian Fuglsang Strøm fra Bygningsstyrelsen kalder rammerne atypiske.
14.april 2025
–De rammer, vi som bygherre satte op for WoodHub, tog først og fremmest hensyn til, at kontorhuset på Lerchesgade skulle være fleksibelt. Det gælder både i den aktuelle brug af bygningen såvel som den fleksibilitet, der er nødvendig for at kunne omdisponere pladsen undervejs i projektet og efter ibrugtagning. Fleksibilitet blev intet mindre end et designparameter, og allerede nu, inden bygningen er taget i brug, viser det sig, at vores måske lidt atypiske tanker omkring rammer og fleksibilitet holder vand, fortæller projektchefen, mens han fra sin mere eller mindre improviserede udkigspost på Lerchesgade ser ud til at kunne lide det, han er omgivet af.
Smidige ændringer
–Som statslig bygherre ved vi jo godt, at staten ændrer sig. Så vokser en styrelse til det dobbelte, mens en anden bliver nedlagt, eller en helt ny kommer til. Mens byggeriet på Lerchesgade har været i gang, har opgaverne for fx Motorstyrelsen ændret sig. Det er besluttet politisk, at styrelsen ikke længere skal udlevere nummerplader, og det betyder, at det område, som var designet til det, nu skal omdisponeres. Set i det lys er det meget vigtigt, at der fra begyndelsen er bygget fleksibilitet ind i huset. Ændringerne kan gennemføres meget smidigt og uden de store omkostninger, og hele processen fører frem til, at der ikke findes spildplads i bygningen, konstaterer Kristian Fuglsang Strøm.
Kontor og dagslys
Han fremhæver, at fleksibiliteten skinner klart igennem, når vi taler om designet af kontorarealerne.
–Når nu vi taler fleksibilitet, er det i min optik værd at fremhæve arkitekternes planløsning og selve designet af kontorarealerne. Adgang til dagslys fra facaden på begge sider af kontoretagerne giver stor fleksibilitet for placeringen af arbejdskontor og mødelokaler. Men det fleksible viser sig også ved, at man kan øge et møderums kapacitet fra 100 til 125 ved groft sagt blot at flytte en dør. Så bliver det ikke meget lettere, lyder det fra projektchefen.
Helt overordnet hæfter han sig ved, at en fleksibel bygning kan imødekomme fremtidige behov uden at skulle bygges grundlæggende om.
Faciliteter for flere
Dertil kommer, at WoodHub er født med en lang række faciliteter, som man som statslig institution sjældent har adgang til, hvis man bor for sig selv med begrænset plads.
–Bygningen har fx en mødesal med plads til 250 mennesker, som husets brugere kvit og frit kan benytte. Det vil sige, at nogle af de små brugere får adgang til en mødesal, hvor de kan samles uden at skulle ud i byen for at leje faciliteter. Det er en af de faciliteter, vi kan tilvejebringe, fordi WoodHub som flerbrugerhus har mere volumen end de klassiske lejemål, siger Kristian Fuglsang Strøm.
–Det fleksible design viser sig også ved noget så jordnært som et motionsrum. For WoodHubs vedkommende betyder det jo, at det giver god mening at etablere et motionsrum, fordi der potentielt er mange brugere. Der er mange gevinster at hente, når mange funktioner bliver samlet på et sted. Du behøver heller ikke et utal af bemandede receptioner. Du kan nøjes med en eller to, forklarer Kristian Fuglsang Strøm.
FAKTABOKS
I stueplan finder man:
Kantine
Mødesal til 250 personer
Motionsrum
Produktionskøkken
Støttefunktioner
Derudover:
90 fleksrum
104 møderum til 6-8
personer
38 møderum til 10-15 personer
4 møderum til 25-35 personer
Øst- og Vesthave
Flere tagterasser
160 pladser til bilparkering i kælder og på terræn
800 pladser til cykelparkering i kælder og på terræn
Bygget på erfaringer
Kristian Fuglsang Strøm trækker på erfaringer fra opførelsen af det kontorknudepunkt, Bygningsstyrelse selv bor i på Carsten Niebuhrs Gade i København.
–Kravene til faciliteterne på WoodHub bygger på vores egne erfaringer som bruger af et flerbrugerhus. På den måde sikrer vi, at brugerne i Odense får de rigtige faciliteter. Noget af det, der kommer til at fungere bedre på WoodHub end det gør på Carsten Niebuhrs Gade, er selve MeetingHubben. MeetingHubben er WoodHubs fælles mødecenter, som er designet til at være et socialt knudepunkt og en naturlig færdselsåre, der skal give liv til bygningen. I København er bygningen mere todelt, og derfor bliver man en anelse mere grupperet. Skal der være liv i sådan et fordelingsareal, skal det være designet på en måde, som gør, at brugerne får lyst til at bruge det. Det, der ofte sker med fordelingsarealer, er, at de bliver udkonkurreret af bagtrapperne, fordi det er den letteste adgang. På WoodHub har vi i stedet prioriteret det sociale mødested ved at gøre MeetingHubben til en central del af bygningens design.
Rummene har karakter
Allerede inden den officielle åbning til sommer har WoodHub haft adskillige for ikke at sige utallige besøg, og som projektchefen forstår på de mange tilbagemeldinger, er der enighed om, at det er rart at opholde sig i træhuset.
–Der hænger endnu ikke malerier på væggene, de grønne planter mangler også. Alligevel føler gæsterne, at der takket være træet i bygningen næsten står reoler langs væggene, og at rummene lever. Det skyldes i meget høj grad, at træ som byggemateriale tilfører huset liv og karakter. Rummene består ikke blot af hvide vægge. Rummene har fra begyndelsen taget farve af træet i mere end én forstand, som projektchefen udtrykker det.
En levende arbejdsplads
Ifølge Kristian Fuglsang Strøm vil bygningsdesignet påvirke livet i huset.
–WoodHub er groft sagt designet som et ottetal med to indre gårdrum. Det gør, at brugerne kan se sig selv indefra. Mange bygninger er formgivet på en måde, hvor man kun kigger ud på omverdenen, men på WoodHub kigger halvdelen af bygningen ind mod sig selv. I stedet for at tælle lastbiler, der kører forbi, kan du følge med i, hvad dine kolleger laver. WoodHub kigger så at sige til sig selv rent funktionsmæssigt, hvilket jeg tror bliver en unik oplevelse.
Dertil kommer, at kontorfløjene er opdelt i fem zoner, der skal understøtte huset som en levende arbejdsplads:
- Arbejdszoner, der udgøres af kontorfløjenes klassiske kontorarbejdspladser.
- Samarbejdszoner, som består af et møde- og projektrum.
- Fokuszoner, der tilbyder et skærmet miljø for fordybelse og fortrolighed.
- Fællesskabszoner, som primært retter sig mod arbejdsstøttende eller sociale opholdsrum.
- Servicezoner, som sørger for at støttefunktioner altid er indenfor rækkevidde.
–Vi er nu så langt, at jeg kan hvile i det projekt, der bliver afleveret. Derfor ser jeg særligt frem til at opleve brugerne indtage bygningen. Jeg har en fornemmelse af, at det bliver med et stort smil, men lakmusprøven er selve brugeroplevelsen, siger Kristian Fuglsang Strøm.
WoodHub 2.0?
Han sidder tilbage med en fornemmelse af, at projektholdets design rummer mange gode perspektiver.
–Vores krav om fleksibilitet kunne i værste fald have ført til begrænsninger på den kreative front. Men på WoodHub har det vist sig, at de relativt rigide rammer, vi opsatte, endte med at blive en gevinst for arkitekturen. Vi har nemlig fået nytænkning, hvad angår både design og materialevalg. Kommer der så en kopi af WoodHub? Ikke helt. Vi er jo blevet klogere, og vi vil nok sætte nogle krav, der tager hensyn til det, der var godt, og det, der måske var unødvendigt og bekosteligt. Konklusionen fra projektchefen lyder, at fleksibilitet som designparametre og træ i de bærende konstruktioner går godt i spænd – nu og i fremtiden!
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.
Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT