Digitalisering vinder mere og mere indpas på byggepladserne. Også på WoodHub.
3. juli 2023
Tidligere var digitale løsninger hovedsageligt hjælpeværktøjer til design af byggeriet. I dag har det digitale univers fat i alle faser og led: fra arkitekten, ingeniøren og entreprenøren til vvs´eren, mureren og en lang række andre fagligheder i byggeriet.
–Digitale værktøjer gør os i stand til at træffe bedre beslutninger før, under og efter en byggeopgave, forklarer Casper Gullach, områdechef for VDC hos totalentreprenøren NCC. VDC står for Virtual Design and Construction, og det digitale spor i koncernen har særligt fokus på projektering og produktion.
Fast værktøjskasse
WoodHub er ifølge Casper Gullach et godt eksempel på digitalisering af byggebranchen. Projektet er på den ene side afhængigt af digitalt forarbejdet træ som CLT-dæk. De bærende konstruktioner er produceret på en CNC-fræser, der bearbejder de skærefiler, som er trukket ud af NCC’s 3D-model. På den anden side er WoodHub et storskala byggeprojekt, der uafhængigt af valg af byggematerialer skal igennem omfattende projektering og projektstyring for at nå i mål.
–Af og til får man indtryk af, at byggebranchen skal opfinde den dybe tallerken, hver gang man tager hul på et nyt byggeri, men mange rutiner bliver udført igen og igen. På WoodHub har det selvfølgelig betydning, at vi som noget nyt i Danmark skal bygge i træ. Men VDC-tilgangen giver os en fast værktøjskasse, som kan holde styr på det meste og gøre informationer tilgængelige for mange, hjælper os med at holde mange bolde i luften på samme tid og alligevel bevare effektiviteten og præcisionen. Den praksis gør, at vi i stedet kan koncentrere os om det, der er nyt i projektet: træet.
–For træbyggerier er der nogle specifikke krav til fx fugt, som man ikke ser i stål- og betonbyggerier. Det gør, at vi skal ind og planlægge mere i detaljen. Her er bl.a. 3D-modellering et brugbart værktøj, der som primær informationskilde og fælles platform giver alle parter og leverandører et overblik og grundlag for planlægning og udførelse af den fælles byggesag, fortæller Casper Gullach.
3D-teknologien
VDC-tilgangen til byggeriet løser vidt forskellige opgaver, når byggepladsen arbejder. Værktøjskassen gør, at NCC kan holde øje med fx CO2-udledningen, energiforbruget, tidsplanerne og en bjælkes bæreevne.
–Fordelene er nærmest utallige. Alene det, at vi kan planlægge og simulere meget tidligt i byggeprocessen, påvirker det endelige resultat i en meget positiv retning. Via vores digitale værktøjer kan vi zoome ind på udvalgte byggetekniske spørgsmål og finde den bedste løsning. På alle byggesager af en vis størrelse ligger der fx 3D-modeller af byggeriet, som dækker både konstruktions- og installationsdelen. Ved at bruge 3D-teknologien kan vi så at sige gå rundt i bygningen på et meget tidligt tidspunkt. Vi kan bl.a. planlægge, hvad det er for en takt, vi vil bygge i.
3D-modellen bag WoodHub er stykket sammen af flere modeller, som giver det samlede billede af projektet.
–Det vil typisk være sådan, at vi har en konstruktionsrådgiver, der leverer en konstruktionsmodel. Det samme gør arkitekten med fokus på facadeelementer, aptering og indretning. Til sidst har vi leverancen fra installationsrådgiveren, der står for el, VVS og ventilation. Som totalentreprenør modtager vi puljen og står for at samle alt data, som vi forfiner ud fra et byggeteknisk perspektiv. Vi kan således finde ud af, om en kabelbakke nu også skal placeres dér, hvor der er skåret et hul i væggen. Vi kan verificere, om bygningsdelene bliver monteret korrekt og i den rigtige rækkefølge. Samtidig hjælper de digitale modeller os med at levere data, som er relevant for bygherre, når bygningen senere skal driftes. Alt i alt sørger de forskellige digitale løsninger for, at byggebranchen bygger smartere, vurderer Casper Gullach.
–Tidligere håndterede vi tegninger, beskrivelser, tilbudslister med mere hver for sig. Det medførte af og til, at det var svært at finde relevante informationer og flere beslutninger skulle gøres på antagelser. I dag er geometri og øvrig bygningsdelsinformation integreret, så vi kan tilgå alle relevante dokumenter og informationer fra samme sted. Vores interne huskeregel er, at du maksimalt må bruge 60 sekunder på at finde en given information, tilføjer Casper Gullach.
Top tre
Når Casper Gullach kigger på byggesagerne, fremhæver han særligt tre ting, der skal være fokus på, hvis man skal have det optimale ud af at arbejde digitalt:
–Start rigtigt op. Sørg for at alle parter er enige om de digitale aftaleforhold, og at de forstår principperne i dem. Derudover er det vigtigt, at der er et tæt samspil mellem IKT-lederen og projekteringslederen.
–Lad 3D-modellerne spille en part i planlægningen. Det gælder både, at kollisionskontroller og lignende kvalitetssikring er integreret ind i projekteringstidsplanen, lige såvel som det gælder, at 3D-modellerne skal tilknyttes produktionstidsplanen i et omfang, så byggesekvenser og geometriske forhold bliver visualiseret.
–Sørg for at gøre 3D-modeller og tilhørende data let tilgængelige og brugbare på byggepladsen. Når 3D-modellerne bliver inddraget i det daglige arbejde på byggepladsen, og vi sikrer, at alle har let adgang til seneste reviderede projektmateriale, får vi en bedre indsigt i projektet, og gør det lettere at træffe de rigtige beslutninger.
Plug and play
Kompleksiteten i byggebranchen er høj. Der er mange interessenter og stakeholders på en enkelt byggesag, som alle er gensidigt afhængige af hinanden. Det har også betydning for integrationen af nye programmer.
–Generelt set er byggebranchen ramt af, at vi langt hen ad vejen helst vil have en plug and play-løsning, før vi integrerer den i projektet. Der er andre brancher, som har større økonomi til forskning og udvikling og nemt kan afsætte 100 millioner til at udvikle et nyt produkt, fordi det efterfølgende kan afsættes til det dobbelte. Det har vi ikke i byggebranchen, så vi er lidt mere afhængige af at vente på, at der kommer noget, som virker og tiltaler projektets parter, siger Casper Gullach.
–Samtidig er det en branche, hvor det ikke altid er smart at være firstmover. Det er heller ikke klogt at være bagtrop. Vi skal være sikre i vores sag, fordi flere værktøjer og teknologier kræver, at vi har resten af holdet med: bygherre, rådgivere, arkitekter mfl. Vores vigtigste opgave er derfor at have fingeren på pulsen: Hvor bevæger vi os hen? Hvad virker? Hvad skal vi lige give to år, før det giver mening?
Robotterne kommer
Casper Gullach kan fra sit bord spå lidt om fremtiden, når det gælder digitalisering og byggebranchen.
–Vi er på vej i en retning, hvor vi har behov for at standardisere den data, vi deler med hinanden. Vi går en fremtid i møde, hvor vores arbejdsprocesser i højere og højere grad er datadrevet, så vi skal gøre det klogt fra starten, fortæller Casper Gullach.
Apropos datamængde…
–Vi tror på, at kunstig intelligens (AI) begynder at spille en større rolle. Det vil kunne hjælpe os med at bearbejde data og give nogle indikationer på, hvordan vi skal forholde os ved byggetekniske scenarier og understøtte beslutningsprocessen. Men igen er det vigtigt at forholde sig kritisk til både teknologien og de svar, den vil bringe.
Ude på fremtidens byggeplads får vi flere og flere robotter, og ifølge Casper Gullach vil den udvikling sammen med øget brug af digitale værktøjer sikre, at der kommer endnu mere præcision ind i byggebranchen.
–Fx ser vi allerede førerløse gravemaskiner, der på basis af GPS-koordinater fra 3D-modellen kører hen og graver det rigtige sted. Og det bliver i vid udstrækning robotter, der vil være med til at bore huller i vægge og gulve eller sætte streger til placering af forskellige bygningsdele. Der bliver også indarbejdet Augmented Reality (AR) på byggepladserne, som gør, at vi kan stå på pladsen og se, hvad der skal bygges. Den udvikling betyder, at den enkelte byggeplads bliver mere og mere afhængig af data, siger Casper Gullach.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.
Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT